Varebiler over 2 tons i totalvægt
Din varevogn har en totalvægt på 2.001 kg eller derover, og den
skal således først vejes ned, før du kan omregistrere den som
varebil til lav tillægsafgift for privat anvendelse.
Hvad kræver det?:
Det kræver kun fem ting, at opnå en stor
besparelse på den årlige vægtafgift og tillægsafgift:
- Din varebil skal være indregistreret i Danmark mellem 2.
juni 1998 og 24. april 2007. (Biler registreret på 30%
registreringsafgift efter overgangsreglerne umiddelbart efter den
24. april 2007 er på nuværende tidspunkt uafklaret. Se i øvrigt
under Spørgsmål og svar).
- Din bil skal ved et registreringssyn kunne godkendes med
en totalvægt på maksimalt 2.000 kg. Det kan den som regel, hvis
følgende er opfyldt:
- Egenvægten må ikke overstige 1.666 kg.
- Bagakseltryk må ikke overstige 1.600 kg.
- Den nuværende totalvægt må maksimalt være 2.857 kg
- Der er nyttelast nok til 75 kg pr. passager plus 150 kg
last.
- Din bil skal være i en stand, så den kan synes.
- Du lader nedvejning.dk køre sagsbehandlingen og på dine vegne
ansøge SKAT om betaling af differencen op til 95%
registreringsafgift. Det koster kr. 695 i sagsbehandling og
sikrer dig en hurtig og korrekt vurdering og behandling.
- Du kører efter endt sagsbehandling ned og omregistrerer din bil
på et skattecenter/motorkontor efter eget valg.
Hvad koster det?
For at reducere den årlige vægtafgift og
tillægsafgift, vil du have følgende udgifter:
- Bilen skal synes. Det foretages hos en synsvirksomhed efter
eget valg og koster omkring kr. 500, som afregnes direkte hos
synsvirksomheden. Efter oprettelse som kunde her på
nedvejning.dk, kommer der automatisk en søgning op på siden,
hvor du kan finde nærmeste synsvirksomhed.
- Bilen skal vurderes, afgiftsberegning skal foretages som
differencen mellem den nye og den
nuværende registreringsafgift, ansøgning om ny afgift skal
sendes til SKAT sammen med korrekt udfyldt blanket og med diverse
dokumentation for vurdering, syn, km-tal, udstyr etc. Alt dette
klarer nedvejning.dk for dig for kr. 695.
- Der skal betales ny registreringsafgift i forbindelse med
omregistrering. Jo mindre bilen er værd, jo mindre skal der betales
i ny afgift. Se tabel nedenfor.
|
Din varevogns
nuværende handelspris
inkl. moms
|
Ny (fra 50% til 95%)
registreringsafgift
ved omregistrering
|
Ved besparelse på 5.650
om året, vil omreg. være tjent
hjem på:
|
| Kr. 20.000 |
Ca. kr. 2.500 |
5 måneder |
| Kr. 50.000 |
Ca. kr. 6.500 |
1 år og 2 måneder |
| Kr. 75.000 |
Ca. kr. 10.000 |
1 år og 9 måneder |
| Kr. 100.000 |
Ca. kr. 14.000 |
2½ år |
| Kr. 150.000 |
Ca. kr. 21.000 |
3 år og 8 måneder |
Ovennævnte tal er vejledende, idet registreringsafgiften blandt
andet afhænger af din bils type, sikkerhedsudstyr,
brændstofforbruget i hht. EU-normen samt bilens
afskrivningsprocent. Derfor kan samme vurdering af
bilen udløse forskellige afgifter.
Endvidere skal du være opmærksom på, at bilen selvfølgelig skal
kunne gå gennem syn. Hvis du er i tvivl, om din bil kan gå gennem
syn, vil det være en god idé at få bilen checket på et værksted
først.
Er du interesseret, kan du komme i gang med din nedvejning lige
her. Vi klarer papirarbejdet nemt og hurtigt for dig. Gå
ind og opret dig som kunde, hvorefter vi ordner alle papirer i
forbindelse med vurdering, dokumentation, ansøgning, afgørelse etc.
Vi vil løbende holde dig orienteret om sagsbehandlingen, og du får
med det samme besked, når din bil er klar til omregistrering:

Hvis du vil læse mere om betingelser, kundeforhold,
fortrydelsesret etc. inden du opretter dig som kunde, kan du se det
her.